Eksamensfrebar blok 3 Det gik okay, og der var en del mennesker. Der var dog problemer med rengøringen til sidst, så vi kunne overveje at sørge for at have vores egne gulvmopper. Kun baren var en smule klam til sidst, måske fordi der var nogle der blev tilbage til sidst og lovede at tage det sidste, men de havde ikke alle RKG-adgang, så vi skal nok sørge for at smide alle ud til sidst, når vi lukker. Det er vigtigt, at vi gør ordentligt rent lige efter DIKUBar til andre, der skal bruge kantinen.
Barcrawl Der var kun ét hold med 4 fra RKG, men de ansvarlige følte at have lavet et godt arrangement med en god quiz osv. Det lå uheldigt samtidig med personalemøde på Caféen?, i reeksamensugen, rejser osv. Vores interne events er nice, så vi vil gerne være bedre til at undgå, at de ligger samtidig med andre ting ved at finde datoer tidligt på forhånd.
1. Maj Det var vildt med rigtig mange deltagere bl.a. Caféen?-folk. Vi havde nogle veganske pølser til overs, men ellers var det en succes med at sælge pølser, for vores grill fungerer endnu på trods af dårlige/manglende hjul. Vi ser ud til at have et pænt overskud på omkring 3000 kr., selvom der nok er blevet taget nogle genstande i løbet af ølkroket.
Tour De Frebar Det lå desværre dagen før Friis' polterabend, men Tour de Frebar var virkelig fedt. Det var fedt med en rodeotyr på Jura, så det var smart at have som første stop. Det kunne have været fedt med flere stop, men fordi vi troede, at vi blev 80 deltagere, sagde mange barer nej til at få besøg af os. Det var dog godt, at vi kun var omkring 60, fordi bussen var proppet. Det var måske ærgerligt at stoppe på Farma, fordi folk var fulde til sidst, så de ville hellere på DIKU i stedet for Farma, og der gik heller ikke rigtig nogen på Caféen? til sidst. Der blev givet nogle præmier for et par ting, inkl. en flaske Fugle til sidst, hvor endnu en flaske Fugle ser ud til at være forsvundet, måske fordi nogle bare tog den, fordi de så, at vinderne drikke deres flaske. Nogle har fået stjålet tøj og alkohol fra et ulåst skab i kælderen, men ulåste skabe er på eget ansvar, og det kan også være nogle fra revyen, som måske har flyttet det til et andet sted, så vi vil ikke skrive ud om stjålne ting på vegne af RKG. Eventet er gået en del i minus, fordi vi ikke solgte alle billetter, men det er et fedt internt event, så vi er okay med at gå lidt i underskud, hvis vi kan sørge for at få pengene fra andre steder. Nogle har måske ikke været opmærksomme på at betale for deres genstande til bussen, så vi burde måske sælge drikkevarer ved indgangen til bussen og tjekke overførsler eller lade folk bestille drikkevarer-pakker på forhånd ved tilmelding. Næste år vil vi måske gerne tilbage til den mindre bus, fordi den var virkelig dyr, vi kunne ikke sælge nok billetter til ikke at gå meget i minus, vi var for mange mennesker til at komme rundt og ind på barer, og vi vil ikke øge billetprisen endnu mere til næste år for at have råd til samme bus med færre mennesker. Vi fik en time mindre med bussen, fordi den var dobbeltbooket, så vi vil gerne forsøge at få nogle penge tilbage.
Større Bededag aflyst Vi har ikke været ude med PR (i god tid), og mange lyder til ikke at ville komme, så derfor har vi aflyst det. Det kunne dog reklameres som et fedt event, fordi det er på en onsdag, hvor Caféen? også er lukket. Vi skal generelt virkelig være bedre til PR. Der dukker ikke særlig mange mennesker op længere fra de ældre årgange til vores events, og førsteårgang kommer ikke altid.