Show pageOld revisionsBacklinksBack to top This page is read only. You can view the source, but not change it. Ask your administrator if you think this is wrong. #RKG Generalforsamling - 19/11-2021 **Fremmødte:** Shun, Anthon, Mikkel, Mathias, Stefan, Patrick, Freddy, Thomas, Gustav, Jacob, Trine, Mikkel Brock, Fie, Johnson, Jonathan, Anders, Isabella, Simon, August, Matilde, LeeAnn, Casper, Emillie, Flach, Rikke, Dorph, Niels, Torben, Sia, Phillip ##Dagsorden: 1. **Valg af ordstyrer** 1. (August) 2. **Valgt af referent** 2. (Matilde) 3. **Valg af stemmetællere:** 3. Mathias og Patrick 4. **Formandens beretning:** **Året da vi startede:** Da vi overtog bestyrelses stod vi i en sjov situation mht rollen i studiestarten. KU har overtaget vores rolle, og meget er blevet vendt op og ned. Det medførste en lidt dårlig stemning mellem os og administrationen. Derudover var der også corona da vi startede, så det var nogle af de udfordringer vi stod med i begyndelsen af perioden. **Events i løbet af året**: Vi har holdt bannerfest, eksamensfrebar, førsteårsfest, og en del små hygge arrangementer. Det har været godt at vi har været med til at styrke det sociale på diku (vi har været gode), men til gengæld har vi været dårlige til at rydde op i kant. Vi er gået i gang med nye initiativer til bar-kørsel, med haner, fustager etc. Det betyder vi kan lave bedre bar og bedre events. Vi holdt også en 2020 tur, og det gik så smurt som vi kunne håbe på, og vi har fået en masse positiv respons (dog ikke udelukkende positiv). Men konklusionen er at vi godt kan gøre noget lignende igen hvis det bliver nødvendigt. Lige nu mener vi at vi står godt til at støtte mere op om sociale arrangementer på DIKU, fx DIKULan og andet. Vi har også købt en masse nye ting, som fx gør at vores lokale er blevet flot og ryddeligt. Lige nu ser det ud som om at vi stadig bliver knyttet til studiestarten, men ikke bliver de primære aktører. Men der bliver altså stadig mulighed for at være en aktiv del af studiestarten som RKG. **Udfordringer til den nye bestyrelse**: i kraft af den nye studiestart, ligger der et stykke arbejde i at finde vores rolle i studiestartet. Vi skal finde ud af hvordan vores identitet skal være. August opfordrer til at vi skal huske at søge penge, for der er dumt mange penge i puljerne. Han håber også at der vil blive ved med at laves gode initiativer, og at vi kan støtte op om hinanden og blive ved med at have et godt fællesskab, og at vi vil rydde bedre op i kant så vi ikke bliver smidt ud. 5. **Kasserens beretning** Kassererne har implementeret regnskabet i Scratch (den eneste rigtige måde). Det viste at der har været en masse penge ind og ud af RKGs pengekasse. Vi ser at vi startede ved ca 20.000, og i midt oktober havde vi ca 50.000, så det går skide godt (vi mangler dog nogle udgifter). Dog var der en masse penge der gik på 2020 rustur pga en lidt for dyr tur i Super Brugsen. Lige nu er der nogle ind og udtægter som ikke er talt med, så egentlig er regnskabet en smule usikkert, men alt i alt går det godt. En del af RKGs regskab er salg af drikkevarer, hvor vi køber nogle kæmpe mængder ind, men sælger løbende. Over året har vi købt ind for ca 60.000 og solgt for ca 90.000. Vi har også en lille smule overskud fra 2020 rusturen (medmindre vi ikke får penge fra SCience puljen). Vi har lige nu rigtig meget inventar stående i RKG lokalerne, både ca 80.000 stående i drikkevarer, og en masse ting, bl.a. hylder. Lokalerne er lige nu super smukke og opryddede. Derudover har Stefan søgt en masse puljer, så vi har kunne købe en masse gode ting, fx en bar, fadølsanlæg, ølbonger, beerpong borde, kopper, shotsglas, shakere, tutter, betalingssystem til baren, røgmaskiner, lysmaskiner, subwoofer (lidt sketch), og uofficielt får vi også en ladcykel og et silent disko sæt (100 headsets). Stefan har også sat nogle gode aftaler op med Bevco og Redbull, Carlsberg og Dansk retur system. Dette er kassernes beretning, men primært en hyldest af Stefan (med smukke animationer). Opgave til den nye bestyrelse: sørg for det hele bliver forsikret… 6. **Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab **Stefan har lavet et godt årsregnskab. Det går fra 1 januar 2021 til slut december 2021 (så det er det foreløbige regnskab der bliver præsenteret). Vi har et mere officielt regnskab i år, fordi vi har omsat for mere en vi plejer, og derfor skal det være i orden i forhold til moms. Vi har en total indtægt på 185.885 kr, og toale udgifter på 187.274 kr i RKG. Der er et lovkrav på at hvis du har over 50.000 i indtægter, så skal du være momsregistreret. Det arbejder Stefan på. Vi slutter året på negativ omsætning, men det tæller ikke med hvad der står på lagret, og i starten af året var lagret tomt, men nu er det helt fuldt. Vi har 44.000 på kontoen lige nu, men der er blevet købt og solgt lidt i det sidste stykke tid, så det er muligvis ikke helt præcist. Med de ting der ikke er blevet helt bogført, så har vi ca 19 k på kontoen. Vi burde lave vores regnskab bedre, fordi det skal være lovligt, for at blive momsregistreret. De næste kasserer skal opdatere regnskabet løbende (istedet for bagudvendt), så vi faktisk kan blive momsregistreret. Der er nogle udgifter/indtægter der er lidt upræcise (fx sponsor beløber, mobile pay etc). Regnskabet er lige nu delt op i mindre kategorier, så man kan se ca hvad vi bruger vores penge på. 7. **Fastlæggelse af kontingent** Vi skal beslutte hvad det skal koste at være med i RKG. Vi skal have et kontingent, fordi vi er en forening. Før i tiden har det været 50 kr (men bliver kørt over ølregnskabet). **Kröll** siger: vi kan ikke længere køre det over ølregnskab, fordi det skal bogføres (men vi kan stadig give alle medlemmer 50 kr øl gratis for at betale kontingent). **Trine:** foreslår at kontingentet er 50 kr. **Jacob:** foreslår 10.000 kr. **Holte:** foreslår at vi gør det officielt, så det bliver nemmere at bogføre. Han synes det er relevant at diskutere, og mener at alle bør være villige til at betale 50 kr, for det er jo ikke særlig meget. aka holte er virkelig fra holte… **Jacob:** er der regler for hvad minimum er? Nej? Så foreslår han 1 kr. **Kröll:** Vores bank sætter ikke grænser for hvor småt kontingentet må være. Men kontingenterne dækker nogle af vores ting. 50 kr er ikke meget, og det viser at man har lyst til at være med i foreningen, og at folk ikke bare kan udnytte foreningen. **Mikkel:** hvis kontingentet er for lavt, så kan man "købe" foreningen, idet at det er nemt for en masse folk at melde sig ind og lukke foreningen. **Freddy:** forslår 25 kr. (han er træt og det her er dumt...) Der er også blevet forslået 0,09 kr af Jacob. **1. runde:** 16 stemmer til 50 kr sharp, 1 til 10.000, 1 til 1 kr, 1 til 9 ører. Dermed er det valgt at <span style="text-decoration:underline;">kontingentet bliver 50 kr sharp</span>, hvilket betyder at det ikke kommer til at køre ind over øl eller nar regnskab. (Skal vi muligvis skrive i mobil pay at det er kontingent man betaler?) 8. **Uddeling af æresmedlemskaber** 4. **Rusgust **vil gerne have æresmedlemskab, da han ikke går på studiet, men gerne vil med ud i en hytte og drikke øl (og fordi han har været formand). 5. **Holte **vil gerne have æresmedlemskab, da han har været kasser, og fordi han vil drikke øl i en hytte. 6. Vi kører negativ afstemning. Der er ingen der har noget imod at Holte får æresmedlemskab, hvilket vil sige at han får det. Der er 4 der har noget imod at Rusgust får æresmedlemskab, så derfor får han også æresmedlemskab. 7. Stefan forslår at Arinbjørn får æresmedlemskab. Men vi beslutter at man skal møde op for at få æresmedlemskab, så det må han få på et senere tidspunkt hvis han vil have det. 9. **Indkomne forslag **Der er ikke kommet nogle indkomne forslag, så vi går videre. 10. **RKG's identitet Freddy præsenterer:** i forbindelse med at KU har overtaget studiestarten, skal vi genfinde os selv. Hvem er vi? Hvad er meningen med alting? Hvor vil vi lægge vores energi? Vil vi stadig lægge energi i at være de eksklusive vejledere? **Patrick**: Vi har ikke fået det lovede dokument om rkgs rolle i studiestarten af ku endnu, og vi har ikke haft nogen rolle i studiestarten (udover at der har været et overlap mellem medlemmer og tutorer). Han synes vi skal være en festforening, som tutorerne så kan låne ting af. Fordi vi ikke kommer til at få vores gamle rolle tilbage, så det er bedre at vi genfinder formålet med RKG. **Kröll:** det er vigtigt at huske at rkg ikke kun er vejledere, men at vi også laver en masse studie styrkende i løbet af året. Det er fedt at stadig være en fast aktøt i studiestarten, men det behøver ikke være vores primære formål. Vi kan sagten s gøre en masse på vores egen hånd, og det at vi ikke er så meget med i studiestarten kommer ikke til at ændre foreningen super meget. Vi kunne fx samarbejde med Kantinen om at lave en frebar hver måned (DIKUBar), og vi kan gå ind og støtte en masse andre foreninger. **Casper:** Vi skal holde på at vi er en social forening, som har et stort ansvar i at lave sociale arrangementer, men at vi heller ikke skal give op på studiestarten. **Holte:** det at være en festforening kan have økonomiske konsekvenser, da DIKU før har sponsoreret hytter til NAR turerne, og det vil de nok ikke gøre hvis vi ikke er vejledere mere. Det vi kunne arbejde hen imod kunne være at vi er en forening der er tæt sammentømret med tutorerne, som fx arrangerer NAR ture for tutorere, evt featuring nogle RKG medlemmer. Af den økonomiske årsag hælder han til at vi brander os selv som en social forening som er tæt knyttet med vejledere, og som derfor stadig giver mening at bliver finansielt støttet af DIKU. **Rusgust:** en lille påmindelse om at vores beslutning lige nu skal gennemarbejdes af den nye bestyrelse, og dette skal arbejdes ind i vores vedtægter (hvad end vi vedtager). **Kröll:** vi skal holde fast i de gode ting vi er i studiestarten, fx NAR ture og FUT tur. Vi er en kæmpe del af vejlederne stadig, og vi sidder stadig på en masse vigtige ting. **Patrick:** 3 ting: 1. regnskabet bliver meget værre hvis vi bliver festforening. 2. Vi behøver ikke gå direkte ud af hele studiestarten, men vores fokus måske kunne lægges et andet sted. Vi skal ikke fokusere på studiestart, men på at lave nice arrangementer på DIKU. 3. jeg kan ik huske det lige nu… **Casper:** hvad tænker de gamle rotter? **Trine:** ligeglad med havd vi var før, for det kan vi ikke længere. Vi kan fint være en festforening, men det giver ikke mening at have forbindelse til vejlederne mere, da vi ikke har nogen forbindelse til det længere. **Kröll:** det er tydeligt at vi har investeret i en masse festting, som er fordi vi bevæger os hen mod at være en forening der støtter en masse ting både på DIKU og på SCIENCE (uden at det behøver at tage det store arbejde). Og det skal vi blive ved med. Især når vi kan hjælpe andre foreninger. Vi skal holde fast i denne gamle forening som har en masse muligheder. **Holte:** mulighederne er måske ikke så klare, i forhold til hvad det har af konsekvenser. Hvad er forskellen på en festforening og en paraply forening? Meget af dette er noget vi kan udvikle os ud i. Men vi er nødt til at være opmærksomme på at den måde vi framer dette på, kommer til at have indflydelse på om DIKU gider at sponsorere RKG fremover. Vi bliver nødt til at frame os som en forening der gør en masse ting, men først og fremmest støtter vejlederne og at lave arrangementer for vejlederne er et af vores primære formål. **Bro:** vores forening kunne også varetage vitgie sociale arrangementer, såsom gallafest og pigemiddag etc. **Rusgust:** før i tiden har interne ture været til at ryste folk sammen og afprøve lege, mens eksterne arrangementer har være til at skabe sammenhold på diku, og for at samle penge. Jeg præsenterer et koncept: RKG kan stadig godt facilitere gode ture for vejlederen til at ryste dem sammen, og være dem der faciliterer disse ture og står i køkkenet, og arrangerer løb etc, samt er aktive i at skabe et godt socialt sammenhold imellem vejlederne i panikugen, selvom det ikke specifikt er RKG der er vejledere. Vi skal kigge på hvad vi egentlig kan gøre for vejlederne, men vi skal ikke stoppe med at gøre alle de ting som vi selv synes er fedt (som gør RKG til en mega nice forening at være medlem af). **Flach:** førhen har vi kun været en vejleder forening, og alt andet er kommet sekundært. Men det vi diskuterer er hvad der skal stå i vores vedtægter som vores primære fokus. **Kröll:** det er lidt skævt at se på de penge DIKU dækker RKG med, for de dækker en masse foreninger på hele diku. Plus, vi kan sagtens hente en masse penge ind fra alle mulige sponsorater, og hvis vi framer os som en forening der laver sociale arrangementer, så skal vi nok kunne hente penge ind (både fra sponsorater og fra DIKU). **Holte:** jeg har altid set pengene fra DIKU som DIKU's tak til alle som der er vejledere, og det er muligt at det ikke er sådan det fungerer, men det skal vi bare være sikre på. Vi er nødt til at overveje hvad foreningsvedtægterne skal kræve for at man er med i RKG. **Patrick:** jeg huskede min 3. pointe: vi kan sagtens tjene penge til over de 35 k vi plejer at få fra DIKU, især hvis vi holder flere frebarer, og har bedre reklame. Derudover, de 35 k går til vejlederne. Hvis RKG afholder NAR ture for tutorerne, får vi så pengene? Og må vi (RKG medlemmer) så tage med? **Rusgust:** mit forslag og at tage ud i en hytte og drikke bajer var ikke for at starte en lang økonomisk diskussion, men for at sige at de ting vi gerne vil godt kan lade sig gøre. **Kröll:** Vi skal huske at søge penge, problemet er ikke at der ikke er penge, men at vi ikke søger dem. Vi har overskud fra alle vores (eksterne) fester. Dvs vi kan holde en hyttetur for hver fest vi holder. Vi snakker om vedtægter - men vi kan ikke gøre noget lige nu. Den nye bestyrelse må lægge en plan, præsentere den for foreningen, og så få stemt vedtægterne igennem. **Freddy:** hvad vil de nye gerne have ud af RKG? **Rikke:** jeg tænker stadig at hvis man er i RKG så vil man også gerne være vejleder. Hytteturerne er det der binder os sammen, og det er fedt at lære en masse andre på DIKU at kende. Hvis vi ikke er med til at facilitere hytteture, så kan vi risikere at NAR turene ikke bliver afholdt på samme måde som før. Et tæt samarbejde mellem vejledere og RKG er det jeg stadig ser RKG som at være, altså at hvis man er med i RKG så vil man gerne studiestarten på en eller anden måde. Jeg er imod at vi kun er en festforening. **Casper:** jeg meldte mig ind fordi jeg ville være med til ting, og gøre en forskel. Jeg fik at vide at det bare var fedt og noget hygge. Det jeg fandt ud af at det var var at skabe et fedt miljø på tværs af årgangene på DIKU. **Shun:** jeg anede intet om hvad RKG var da jeg startede, men min ide er rigtig meget sammenrystning. Som en der startede i 2020, så var de super vigtigt at være en del af et socialt fællesskab. Det er rigtig vigtigt at have en forening der laver arrangementer der sammenryster de nye studerende. **Fie:** enig med de forrige. For mig har RKG handlet om det sociale, og har sørget for rigtig meget trivsel på årgangene. Og det er studiestarten en vigtig del af, det virker oplagt at det er en del af det RKG står for. **Thomas:** RKG gør det federe at studere på diku, både de interne og de eksterne arrangementer. At være med i det sociale og at møde mennesker på tværs af årgange er virkelig noget der har gjort det sjovere at være på DIKU. **Kröll:** RKG har udviklet sig meget i min tid. Hvad dækker studiestarten? Officielt dækker det kun uge 35 og 36. Men RKG varetager studiestarten hele året, fordi de holde fast i de sociale relationer i løbet af hele året. Vi vil altid være en del af de nye studerendes gang på DIKU. **Rusgust:** hvis man bare er enig, så behøver man ikke gentage ting. Rikke stil dig op. Rikke sæt dig neeeed: *Rikke satte sig ned*. Resten er op til bestyrelsen. **Bro:** mere fokus på de andre årgange + kandidatstuderende + internationale studerende **Simon:** skal vi så have nyt navn og nyt logo? :))) **Patrick:** enig med Bro fordi hun er klog. vi skal lave kandidat rustur og flere ting for (måske også kun) kandidatstuderende. Kærlighed til hele studiet <333 11. **Code of conduct v. Rusgust **Info punkt: Rusgust er gået i gang med at skrive en code of conduct, da vi har haft nogle uheldige oplevelser/episoder. De er til at vejlede i hvordan man håndterer når medlemmer/udefra kommende opfører sig dårligt. Det endelige udkast skal godkendes på generalforsamling. Arbejdet videregives til den nye bestyrelse. Kröll: DIKU er også i gang med at lave en code of conduct. 12. **Valg af formand og næstformand** Alle afstemningerne til bestyrelsen er lukket afstemninger. (Til fremtidige afstemninger, lad os lave online afstemning for alle) **Stefan** stiller op til formandsposten. Der er ingen andre der stiller op. Vi stemmer op han skal vælges (ja/nej). __Stefan bliver stemt ind__ som formand med 28 stemmer for, og 2 stemmer imod, og 1 stemme blank. **Bro** og **Casper** stiller op som næstformand. Topper som referant: Bro stiller sig op, og hun var fuld, da hun fik den her ide i hovedet af Stefan. Bro er en dame med massere af meninger. Hun tænker også, at hun er done dealio snart, så nu vil hun gerne gi' den fuld gas inden hun stiller træskoene. Hun er et gammelt Røvhul. Der bliver spurgt, hvad hun kan bidrage med. Hun snakker om, at hun kan være med til at genoplive forskellige arrangementer. Stefan afbryder hende, fordi han ikke kan tie stille. Bro håber ikke, vi går helt ud ad studiestarten. Casper siger, det har været et dårligt år. Han har også mange holdninger. Han vil ikke vælges ind på sine personlige holdninger, men han kan godt få shit gjort. Stefan siger noget, og Casper siger, at RKG har en identitetskrise (det er jo også en gammel forening, så mon ikke midtvejskrisen er på vej??), Casper siger, vi skal ha' MERE og vi skal hive en snor (forhåbentlig ikke min tampon, plz), og RKG skal mere indover og leve i harmoni med KU. Emilie spørger om det samme, som Anthon spurgte om. Casper snakker med investorer (andrer end mig, der får Børsen-vibes??), Casper har intet imod, hvis foreningen har truffet et valg, så STILLER CASPER OP, MANNER. __Bro bliver valgt ind som næstformand med 17 stemmer, Casper fik 12, der var 1 blank.__ 13. **Valg af kasser, samt evt. Assistenter** Gustav siger: der er både en kasser og en kasser assistent, men man kan godt stille op som par, så man er ligeværdige kasserer. **Fie** stiller op som kasser, med **Iben** som kasserassistent. Ingen andre stiller op, så vi stemmer ja/nej. Iben synes, at alt er kedeligt, og Stefan afbryder IGEN. Iben hedder Lilholt, såååå...? Stem på hende? Stefan kan stadig ikke holde kæft, og Rusgust siger, at jo længere tid, vi snakker, jo længere tid, skal vi høre på ham, og så siger vi JAAA, for vi vil gerne høre på Rusgust. Rusgust siger "hvor fanden har jeg gjort af min bajer nu?" (Ps Bros første indslag er at indkalde til RKGeneralforsamling, eller Ret Kogt Generalforsamling). __Med en jordskredssejr har Fien og Iben fået posterne som kasser og kasserassistent, med 27 stemmer for, og 3 blanke stemmer.__ 14. **Valg af antal af menige medlemmer i bestyrelsen samt deres roller** 8. **Først hvor mange menige medlemmer: Stefan:** 2 menige medlemmer er godt. De er en del af den dagige drift, jo flere folk vi er til at bære arbejdsbyrden jo bedre. Evt kan en af de menige medlemmer stå for referat, men det er ikke essentielt. **Gustav:** menige medlemmer har også mulighed for at tilføje en anden kompetence/erfaring til bestyrelsen. **Emillie:** der ligger to poster i det, bl.a. at få wikien op at køre, især hvis vi skal til at overdrage vejleder posten. En anden er at have en rkg lokale ansvarlig i bestyrelsen, der ved hvor alt ting er, og som står for oprydning engang imellem. **Stefan:** vi har mange ansvarsposter, og jeg vil gerne have flere. Personligt kunne det være fedt med flere til at dække de ansvarsposter vi har. Det behøver ikke være en bestyrelsespost, men kan også være andre medlemmer i RKG. **Trine:** det kan være godt med en god fordeling af gamle og nye. 1 er for lidt, 2 er godt. Formanden kan være tie-breaker hvis det er nødvendigt. **Freddy:** at være menig medlem er en blød intro til RKG, så man kan se hvad der sker bag facaden. **Patrick:** ansvarsposterne skal ikke kun være til bestyrelsen, men skal varetages af hele foreningen. Derudover er det fedt at være nogle stykker (6 er godt) så man kan diskutere ting til bestyrelsesmøderne. **Trine:** Det er godt ikke at være for mange, for det tager lang tid at diskutere ting. Det er både godt med "unge" øjne, men også godt med gamle fordi de har rigtig mange erfaringer, men måske ikke tid til at være mere aktive i bestyrelsen. **Stefan:** 3 er fint, for det giver flere, men mere end 3 er for meget. Vi diskuterer til alle er enige, hvilket vil sige at der kan komme for mange. **Rusgust**: jeg forslår 3. **Gustav:** det kan godt være at det giver mening at have 3 menige medlemmer, da vi har større arbejdsbyrde. **Stefan:** det eneste der går imod mange menige medlemmer er at der er mange i bestyrelsen, hvilket gør at møder tager lang tid. 3 er et fint tal, 2 er også godt, 4 er for mange, og 1 er for lidt. Vi kører ikke-anonym afstemning. Der er 10 stemmer for 2 meninge medlemmer, og 12 for 3, og 4 blanke stemmer. __Altså nominerer vi 3 menige medlemmer.__ Vi eliminerer 1 af gangen. Dvs alle har 3 stemmer hver gang, og den med færrest stemmer ryger ud. Dem der stiller op er: - Hanehøj - Shun - LeeAnn - Emillie - Casper L - Anthon - Mikkel Brock - Mikkel W **1. runde:** Shun røg ud **2. runde:** Anthon og Mikkel B røg ud **3. runde:** Casper L røg ud **4. runde:** Emillie røg ud __Og de menige medlemmer er dermed: Hanehøj, LeeAnn og Mikkel W__ 15. ** Evt** **Patrick:** det ville være fedt at have RKGården - vi køber en gård på tvangsauktion. Det SKER! **Gustav:** seje foreninger ejer land! det bliver det fedeste. Vi får et skur kun til amager leg! og netcompany sponsorerer. Og så er vi vores egen hyttefar. Og der er billige barer. Og der er fede slides til at understrege alle de gode pointer (spørg hanehøj hvis du godt vil se dem). Vi skal have en masse penge, men så er det jo godt vi er dataloger. Gustav og Bjørn har lavet beregninger baseret på DMA, så de er gode. 16. **Kage! (øl) (men det er ik vegansk så øv) ** 17. **EvalNAR <333** Det bliver fedt og dejligt og folk der er med er nice! referater/generalforsamling/2021_11_19.txt Last modified: 2022/02/15 16:02by ghanehoj